Blodtrykket angives med to tal, som angiver trykket i den fase, hvor hjertet trækker sig sammen og i hjertets afslapningsfase.
Et normalt blodtryk skal være under 140/90, hvis det måles hos lægen.
Måler du det hjemme, skal det være under 135/85.
Hvis du har en høj risiko for at udvikle hjertekarsygdom eller allerede har en hjertekarsygdom, har været ramt af et stroke, har diabetes eller nyresygdom, skal dit blodtryk være under 130/80 målt i hjemmet.
Hjernesagen anbefaler, at voksne personer jævnligt får målt deres blodtryk. Det kan fx ske hos din læge, på et sundhedscenter eller hjemme hos dig selv. Hvis du selv måler blodtrykket, er det vigtigt, at du benytter et godkendt apparat med en manchet, der passer din overarm.
Forhøjet blodtryk giver en stor risiko for at blive ramt af stroke. Derfor er det vigtigt, at du kender dit blodtryk – og gør en aktiv indsats for at sænke det, hvis det er forhøjet. I mange tilfælde kan livsstilsændringer – sundere kost, mindre alkohol, mere motion, rygestop – være nok til at sænke blodtrykket. Men hvis blodtrykket er svært forhøjet, kan det også komme på tale at starte en medicinsk behandling.
Din risiko for at blive ramt af et stroke er fire gange højere, hvis du har et forhøjet blodtryk. Forhøjet blodtryk kan også medføre hjertesygdom og er skadeligt for nyrerne.
En million danskere har forhøjet blodtryk – og alle kan få det. Der er dog visse faktorer, som øger risikoen. Eksempelvis
• Hvis der allerede er tendens til forhøjet blodtryk i familien
• Hvis der er tendens til blodprop i hjertet eller stroke i familien
• Hvis man har diabetes eller nyresygdom
• Hvis man ryger, er overvægtig eller drikker for meget alkohol
• Hvis man spiser for meget salt eller for fed mad
• Hvis man dyrker for lidt motion.
Et sundt liv er en effektiv måde at nedsætte risikoen for et stroke på.
Hjernesagen anbefaler, at du
• Spiser sundt med meget frugt og grønt
• Undgår for meget salt og fedt
• Ikke ryger
• Drikker alkohol med måde – højest 10 genstande om ugen og maksimalt 4 på samme dag
• Dyrker motion regelmæssigt – helst en halv time eller mere om dagen
• Måler dit blodtryk jævnligt
• Får målt dit kolesterolindhold i blodet
• Tager din medicin. Hvis du er i medicinsk behandling mod forhøjet blodtryk, skal du følge den. Oplever du ubehag ved behandlingen, skal du tale med din læge om det – og aldrig bare stoppe din behandling på egen hånd.
Man kan som regel ikke mærke, at ens blodtryk er forhøjet. Derfor er det vigtigt at få det tjekket med jævne mellemrum!
(Revideret 2024)
Jo mere salt man spiser, jo højere bliver blodtrykket.
Et forhøjet blodtryk øger risikoen for blødning eller blodprop i hjernen.
Hver dag spiser 9 ud af 10 danskere for meget salt. Kvinder spiser op mod 7-8 gram om dagen, mens mænd spiser 9-11 gram. De officielle anbefalinger er højest 5-6 gram salt om dagen.
Hvis saltindtagelsen sænkes med gennemsnitligt 3 g om dagen, forventes ifølge DTU Fødevareinstituttet 400.000 færre personer med forhøjet blodtryk i Danmark.
Salt binder væske. Hvis vi får for meget salt, holder det på væsken i kroppen, der trækkes ind i blodårerne, så der kommer mere blod i årerne. Det giver større modstand i kredsløbet og gør, at blodtrykket stiger.
Når blodet skal pumpes hurtigere rundt i kredsløbet, bliver årerne hurtigere forkalkede. Åreforkalkning kan senere hen føre til blodpropper i både hjernen, hjertet og arterierne.
Indkøb:
Vær opmærksom på mængden af salt i de madvarer du køber, da mængden af den mængde salt, du indtager, allerede bestemmes her. Det, vi køber, er det, vi spiser.
Op mod 70 – 80 procent af den salt, vi spiser, kommer fra forarbejdede madvarer, mens kun ca. 15 procent kommer fra mad, vi selv laver.
Madlavning:
(Revideret 2023)
Atrieflimren øger risikoen for at udvikle blodprop eller blødning i hjernen.
Nedenstående tekster er fra hjerteforeningen.dk (01.02.21)
Begge udgår fra hjertets forkamre, medfører i udgangspunkt de samme symptomer og behandles stort set ens. Da disse rytmer dannes i forkamrene, er de sjældent farlige. Men forbliver rytmeforstyrrelsen ubehandlet, kan det medføre alvorlige bivirkninger i form af blodpropper til især hjernen eller udvikling af svækkelse af hjertets pumpekraft, også kaldt hjertesvigt. Disse følgevirkninger kan forebygges – men det kræver en diagnose samt en målrettet og effektiv behandling.
Hvis du har fået atrieflimren eller -flagen eller har risikofaktorer for at udvikle det (se boks herunder), vil du i det følgende kunne lære mere om sygdommene, hvad der sker i hjertet og i kredsløbet, og hvilke signaler din krop sender dig, som du bør reagere på.
Med den viden kan du opnå større forståelse for din sygdom. Du får hermed mulighed for i samarbejde med din læge at finde den behandling, der passer bedst til dig.
Det kan alt sammen give dig bedre livskvalitet med din atrieflimren eller atrieflagren.
Medvirkende årsager til udvikling af atrieflimren/-flagren:
Hjertets arbejde i normal rytme (sinusrytme)
Hjertet har et elektrisk ledningssystem. I den normale hjerterytme, også kaldet sinusrytme, vil et hjerteslag starte med en elektrisk impuls i et lille område i højre forkammervæg (sinusknuden). Strømimpulsen forplanter sig til resten af hjertet, hvorved hjertemusklen trækker sig sammen. I sammentrækningen presses blodet i de øverste kamre, forkamrene, videre ned gennem hjerteklapperne til hjertekamrene og videre ud i kroppens blodkarsystem.
Hjertets arbejde i atrieflimren/-flagren
Ved atrieflimren opstår der impulser utallige steder i forkammervæggen. De mange og uregelmæssige strømimpulser forhindrer forkamrene i at trække sig effektivt sammen og få blodet presset videre ned i hjertekamrene. Forkamrene flimrer/vibrerer/sitrer, og blodet må derfor løbe passivt ned i hjertekamrene. Det mere stillestående blod i forkamrene får hermed mulighed for at klumpe sammen/koagulere. Små blodklatter kan rive sig løs og med blodstrømmen føres op til hjernen (blodprop i hjernen – stroke også kaldet apopleksi).
Under atrieflimren arbejder hjertet mindre effektivt, og det kan knibe med at forsyne kroppen med tilstrækkelig ilt – især under fysisk aktivitet. Jo hurtigere hjertet slår, desto mindre effektivt trækker det sig sammen. Hjertets ydeevne kan forbedres ved at sænke pulsen under hurtig atrieflimren, hvorved hjertet skånes mod overbelastning på sigt.
Ved atrieflagren er den elektriske aktivitet mere systematisk end ved atrieflimren. Ofte løber den elektriske strøm rundt om en af hjerteklapperne. Hjerterytmen vil være mere regelmæssig, men oftest stadig for hurtig. Effekten af varmebehandling (ablation) er ofte bedre, og proceduren enklere end ved atrieflimren.
Hvorfor og hvordan mærker du din atrieflimren?
Øvrige behandlingsmuligheder
Motion kan hjælpe dig med at holde dit blodtryk nede. Forhøjet blodtryk er den vigtigste og alvorligste årsag til blødning og blodprop i hjernen.
Motion er godt for din krop og ikke mindst for din hjerne. Og lidt motion er bedre end ingen motion, viser forskning.
Motion behøver ikke at betyde højspændt sportstøj i et fitnesscenter, ekstreme udfordringer eller sjasksved på panden hvert vågent øjeblik. Meget mindre kan gøre det.
Dit kontor, dit køkken, din dagligstue eller turen med hunden er rammen for din hverdagsmotion.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du dyrker motion mindst 30 min. hver dag med moderat intensitet. Det svarer til, at du føler dig lettere forpustet, men godt kan føre en samtale.
Du bør også dyrke motion mindst to gange om ugen i 20 min. med høj intensitet, hvor du bliver forpustet og kun kan tale i korte sætninger.
Få ideer til hjemmetræning i videoer produceret af Hjernesagen og ApoFysio her
Rygning øger risikoen for blodprop eller blødning i hjernen op mod tre gange, og er, udover forhøjet blodtryk, den væsentligste årsag til apopleksi.
Rygning er skadeligt for helbredet på mange måder. Rygere har en væsentlig øget risiko for at udvikle blodprop eller blødning i hjernen. For storrygere er risikoen øget næsten seks gange.
Når man ryger, trækker blodkarrene sig sammen, og blodtrykket stiger. På længere sigt medfører rygning et konstant forhøjet blodtryk, som kan være årsag til blodprop eller blødning i hjernen.
På samme måde kan et rygestop være med til at nedsætte et forhøjet blodtryk og dermed mindske risikoen for at udvikle blodprop eller blødning i hjernen.
Alle mennesker udvikler åreforkalkning med tiden. Rygere udvikler åreforkalkning tidligere. Åreforkalkning gør, at blodet har sværere ved at komme igennem og kan medføre, at blodkar lukker til, og der dannes blodpropper.
Et højt alkoholindtag eller direkte alkoholmisbrug øger risikoen for blodprop eller blødning i hjernen.
Alkohol hæver blodtrykket, og forhøjet blodtryk er en af de alvorligste årsager til blodprop eller blødning i hjernen.
Alkohol øger risikoen for at blive ramt af en hjerneblødning. Jo mere alkohol, du drikker, jo højere er risikoen.
Et højt alkoholforbrug øger risikoen for at udvikle blodprop i hjernen.
Undersøgelser viser, at et mindre dagligt alkoholforbrug er relateret til nedsat risiko for blodprop i hjernen. Der er dog ikke en entydig årsagssammenhæng, og det anbefales ikke at drikke alkohol for sundhedens skyld.
For mennesker, der har haft en blodprop eller blødning i hjernen, er et højt alkoholindtag forbundet med en øget risiko for at blive ramt af endnu et tilfælde.
Et stort alkoholforbrug over en periode er en vigtig risikofaktor for blodprop og blødning i hjernen og har særlig stor betydning for apopleksitilfælde hos unge.
Et stort alkoholforbrug øger risikoen for hjerteflimmer, som er en forstyrrelse i hjerterytmen. Hjerteflimmer, der ikke behandles, øger samtidig risikoen for at få blodprop eller blødning i hjernen.
Ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger, så har man en øget risiko for at blive syg af alkohol, hvis man drikker mere end 10 genstande om ugen og højest fire genstande på samme dag – uanset køn. Er man under 18 år eller gravid, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man helt afholder sig fra at drikke alkohol. Læs mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
(Revideret 2023)
Kolesterol i blodet kan sænkes ved at omlægge til en mere fedtfattig og fiberholdig kost.
En tommelfingerregel er, at du skal holde fokus på De 5 F’er:
Fedt
Erstat fedt fra dyreriget (mættet fedt) med fedt fra planteriget (umættet fedt). Se efter nøglehulsmærket, når du køber kød, pålæg, fisk, mejeriprodukter mv. Det er din guide til fødevarer med mindre mættet fedt.
Frugt og grøntsager
Spis 600 gram frugt og grønt samt 100 gram opblødte bælgfrugter hver dag.
Bælgfrugter er bønner, linser og kikærter. De kan købes tørret, hvor du selv sætter dem i blød og koger dem eller på karton/ dåse / frost, hvor de er klar til at spise.
Hvor meget er 600 gram egentligt? Kig med hos Fødevarestyrelsen.
Fisk
Spis 350 gram fisk hver uge;
– heraf 300 gram fede fisk, hvis du er hjertepatient.
– heraf 200 gram fede fisk til raske.
Hvor meget er 350g fisk egentligt? Kig med hos Fødevarestyrelsen.
Fuldkorn
Spis 75 gram fuldkorn hver dag. Det svarer ca. til 2 dl. havregryn og 1 skive rugbrød.
Vælg morgenmadsprodukter med fuldkorn fx havregryn, Havrefras, Rugfras, mfl.
Se efter fuldkornslogoet når du handler. Det er din guide til at vælge fødevare med højt indhold af fuldkorn.
Fysisk aktivitet
Bevæg dig mindst 30 minutter hver dag.
Kilder:
Hjerteforeningen.dk
Fødevarestyrrelsen.dk
Fuldkorn.dk
Vitakost.dk
Sundhedsstyrelsen.dk
(Revideret 2023)