Husk hjerneskadegenoptræningen når Danmark skal i gang igen!

Danmark er, stille og roligt, ved at åbne igen. Og hvem glæder sig ikke til at kunne færdes frit, nyde en kop kaffe på en café, møde familie og venner og få klippet de tjavsede lokker?

Men der er grupper af mennesker, for hvem åbningen er helt anderledes alvorlig og har afgørende betydning for deres mulighed for at genvinde funktion og livskvalitet: For mange senhjerneskadede voksne har nedlukning af hjerneskadegenoptræning pga. Covid-19 nemlig betydet, at de ikke har kunnet deltage i vigtig hjerneskaderehabilitering.

Godt 20.000 voksne får hvert år en hjerneskade, langt de fleste som følge af blødning eller blodprop i hjernen eller hovedtraumer.  Som følge heraf oplever over halvdelen vedvarende lammelser, nedsat evne til at huske, løse opgave eller kommunikerer med andre mennesker. Mange har i kortere eller længere tid behov for hjerneskadegenoptræning.

Og fagkundskaben er meget klar i mælet: Hjerneskadegenoptræning skal starte tidligt og tilbydes dagligt! Sundhedsstyrelsen anbefaler således, at alle, der udskrives fra sygehuset med behov for hjerneskadegenoptræning, modtager en genoptræningsplan – og starter træningen i løbet af den første uge efter udskrivning. Covid-19 har forståeligt gjort det vanskeligt at tilbyde genoptræning på samme niveau som før, derfor skal der i den kommende tid gøres en ekstra indsats for at rette op på det forsømte.

I Hjernesagen har vi kendskab til en rækkeborgere, der ikke har modtaget genoptræning i længere tid. Der er både tale om mennesker, der har oplevet, at deres ambulante kommunikations- eller hukommelsestræning er sat på pause, og mennesker, der er indlagt på genoptræningsophold, hvor træningen ligeledes er droslet ned eller helt stoppet.

Hjernesagen har i de senere uger været i god dialog med både Sundhedsstyrelsen og Kommunernes Landsforening. Vi så da også med tilfredshed, at Sundhedsstyrelsen allerede for tre uger siden meldte ud, at hjerneskadegenoptræning skal betragtes som en ”kritisk funktion”.

Det vil i praksis sige, at der skal foretages en individuel vurdering, før genoptræning evt. udskydes eller sættes på pause. Og der skal ske en vurdering af risikoen for, at den ramte får varigt nedsat funktionsniveau, hvis træningen stopper. Hvis det vurderes forsvarligt at sætte træningen på pause, skal denne beslutning desuden løbende revurderes for at sikre, at det stadig er den rette beslutning og fortsat er forsvarligt for den enkelte borger at undvære sin træning.

Når vi som patientforening møder medlemmer, som har fået stoppet deres genoptræning, ved vi godt, at der er rigtigt mange forhold, der kan have spillet ind. Rundt om i landets kommuner har faren for smitte og smittespredning været et afgørende parameter for, om træning skule aflyses. Vi har også hørt, både fra kommuner og genoptræningsinstitutioner, at borgernes egen bekymring for smitte i en række tilfælde har ført til, at planlagt træning er aflyst.

Men vi sidder også med en viden om, at der er store lokale forskelle på, hvordan kommuner, kommunikationscentre og private udbydere har håndteret opgaven: Løsningerne strækker sig fra generel nedlukning til kreative og fleksible tiltag, hvor der er gjort en betydelig indsat for fx at øge telerehabilitering og skabe helt nye tilbud, så træningsaktiviteterne helt eller delvist kan opretholdes.

Hjernesagen opfordrer til, at der nu kommer øget bevågenhed om åbning af hjerneskaderehabiliteringen. Tid er stadig en afgørende faktor – både for personer, som lige er ramt af en hjerneskade og for dem, som har fået deres genoptræning sat på pause.

Naturligvis skal der fortsat være fokus på at hindre smittespredning, men der er ingen grund til, at man ikke lærer af hinanden gode erfaringer og de lokale problemløsninger, der er opstået under epidemien. Kommuner og andre udbydere af rehabilitering bør derfor sætte sig sammen og dele deres erfaringer, så genoptræningen når ud til alle dem, der har behov!